Konfigurationseditoren (siden about:config) lister Firefox' indstillinger (preferences), som læses fra filerne prefs.js og user.js i Firefox' profil og fra programstandarder. Mange af disse indstillinger er avancerede indstillinger, der ikke er tilgængelige i fanebladet IndstillingerIndstillinger. Denne artikel beskriver, hvordan siden about:config bruges til at se, skifte og nulstille indstillinger i Firefox, hvis det er nødvendigt.
Fortsæt kun, hvis du er fortrolig med avancerede indstillinger og forstår de mulige konsekvenser.
Indhold
Åbn siden about:config
Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
En advarselsside vises måske. Klik på knappen for at gå til siden about:config.
Klik på for at se alle indstillingerne i profilen eller brug feltet Søg efter indstilling til at filtrere de viste indstillinger.
Søg efter en indstilling
Du kan bruge feltet Søg efter indstilling øverst på siden about:config til hurtigt at finde bestemte indstillinger. Hvis du fx indtaster ocsp i søgefeltet, vises indstillingen security.OCSP.enabled.Hvis du indtaster en søgeterm, og indstillingen ikke eksisterer, får du mulighed for at tilføje en ny indstilling (se nedenunder).
Ændring af en indstilling
For at ændre en indstilling med en boolsk værdi (true-false), dobbeltklik på indstillingen.
- Alternativt kan du klikke på knappen Skift ud for indstillingen.
For at ændre værdien af en indstilling med en streng (tekst) eller et tal:
- Dobbeltklik på indstillingen.
- Alternativt kan du klikke på knappen Rediger .
- Indtast en ny værdi.
Klik på knappen Gem for at gemme ændringen.
Nulstilling eller sletning af en indstilling
For at nulstille en indstilling til dens standardværdi, klik på knappen Nulstil .
For at fjerne en tilføjet indstilling, klik på knappen Slet . Hvis du selv har tilføjet indstillingen, vil den blive fjernet fra listen, når du genstarter Firefox.Tilføj en indstilling
For at tilføje en ny indstilling, indtast indstillingens navn i feltet Søg efter indstilling øverst på siden about:config. Nederst under søgeresultaterne (hvis der er nogen), vil der være en mulighed for at oprette den nye indstilling. Vælg den type indstilling, du vil tilføje:
- Boolsk værdi er enten true eller false.
- Tal er et tal.
- Streng er en tekst-værdi.
Klik på knappen Tilføj for at oprette den nye indstilling og angive dens værdi. Boolske indstillinger sættes til true som standard; Brug knappen Skift for at ændre værdien. For indstillinger der angives med en streng eller et tal, indtast værdien og klik så på knappen Gem .
Klik på knappen Slet for at annullere indstillingen (se ovenfor).
Baseret på information fra About:config (mozillaZine KB)