Det er nemt at konfigurere en ny konto i Thunderbird. Du skal blot indtaste din mailadresse samt dit brugernavn og din adgangskode til din mailudbyder. Resten klarer Thunderbird. Thunderbird finder de andre nødvendige oplysninger, som fx portnummer, servernavn, sikkerhedsindstillinger osv. ved at søge i en database, der indeholder oplysninger fra større internet- og mailudbydere. Hvis Thunderbird ikke kan finde din udbyder i databasen, kan du konfigurere din konto manuelt, læs mere i artiklen Manuel konfiguration af konto.
Første gang du åbner Thunderbird efter at have installeret programmet, vil du blive bedt om at oprette en konto. Du vil få tilbudt at oprette en ny konto hos en af Thunderbirds partnere. I skrivende stund får du tilbudt at købe et domæne hos gandi.net, hvorefter du kan oprette dine egne mailadresser på domænet. Domænet kan fx være mit-efternavn.dk, og du kan så oprette en mailadresse som [email protected]. Hvis du vil tage imod tilbuddet, så indtast det ønskede domænenavn, og følg vejledningen (på engelsk).
Har du allerede en mailkonto, så klik på knappen
, eller klik på knappen .
Hvis du vælger at konfigurere kontoen senere, kan du åbne dialogboksen manuelt ved at klikke på menuen
eller du kan oprette en ny konto via dialogboksen Kontoindstillinger.Vælger du at benytte din eksisterende mailadresse, åbnes dialogboksen Opret mailkonto. Indtast dit navn, din mailadresse og din adgangskode til mailudbyderen. Klik på knappen
.
Thunderbird vil nu prøve at finde de nødvendige serveroplysninger i en database over internet- og mailudbydere. De fundne oplysninger indsættes i den efterfølgende dialogboks. I dette eksempel fandt Thunderbird disse serveroplysninger:
- Indgående: IMAP på serveren imap.ræv og med sikkerhedsindstillingen Secure Socket Layer (SSL)
- Udgående: SMTP på serveren smtp.ræv og med sikkerhedsindstillingen SSL
Du har mulighed for at vælge mellem IMAP eller POP3 som servertype. IMAP er en mere moderne servertype, som gør det muligt at opbevare meddelelserne på serveren og synkronisere dem til en eller flere computere. Ved POP3 hentes meddelelserne normalt til en enkelt computer uden mulighed for nem synkronisering mellem flere computere. Nogle mailudbydere tilbyder kun en af servertyperne, mens andre tilbyder begge muligheder. (Du kan læse mere om de tekniske detaljer for begge protokoller i artiklerne Glossary of Terms including types of Accounts og Synkronisering med IMAP)
Afslut konfigureringen:
- : Klik på denne knap for at godkende oplysningerne og oprette kontoen.
- : Afbryd den automatiske konfiguration af kontoen.
- Manuel konfiguration af konto. : Konfigurer din konto manuelt. Thunderbird vil oprette kontoen i henhold til oplysningerne og vil derefter åbne kontoindstillingerne, så du kan tilpasse konfigurationen. Du kan læse mere om manuel konfiguration i artiklen
- : Klik på denne knap for at få åbnet dialogboksen med et tilbud fra en af Thunderbirds partnere.
Efter oprettelse af kontoen vil du få vist den i Thunderbird:
Hvis din konto ikke kan konfigureres automatisk af Thunderbird, er du nødt til at konfigurere den manuelt. Det kan du gøre via dialogboksen Kontoindstillinger, som du kan åbne fra menuen . Du kan indhente de nødvendige oplysninger til opsætning hos din internet- eller mailudbyder. Du kan muligvis finde nogle af oplysningerne på vores oversigt, Kontoindstillinger for diverse udbydere. Læs artiklen Manuel konfiguration af konto for yderligere hjælp til den manuelle konfiguration. Læs artiklen FAQ Changing IMAP to POP, hvis du vil ændre en konto fra IMAP til POP3.